RSS

Bagt peberfrugt med pinjekerner og tofu

20 Sep
  • 1 peberfrugt (rød, gul eller orange – grønne får en kedelig farve)
  • 1/2 lille løg
  • Olie til marinade – gerne krydderolie eller lignende
  • Krydderier
  • 1-2 ss revet ost (noget der smelter let, fx mozzarella)
  • 1 ss pinjekerner
  • Tofu – i tern, og gerne marineret eller røget. Jeg vil foreslå en mild marinade – det er peberfrugten, der er stjernen i retten.

Skær peberfrugten over på langs (behold gerne stilken). Den ene halvdel skal bruges som en ‘skål’ til fyld, så sørg for at den ligger pænt vandret. Fjern kernerne i begge halvdele. Skær den anden halvdel i mindre stykker, ca. 2×2 cm. Skær løget i mindre tern, ca. 1×1 cm.

Hæld lidt olie (1-2 ts) til marinade i en plasticpose, sammen med evt. krydderurter og krydderier, fx basilikum, salvie, hvidløg og sort peber. Kom peberfrugt og løg i, og ryst rundt så det bliver dækket med olie. Læg den hele peberfrugt-halvdel i et lille, ovnfast fad eller skål, og læg stykkerne af peberfrugt og løg ned i den.

Bag det ved ca. 200-220 C i 10-20 min, afhængigt af hvor mør du vil have peberfrugten. Tag det ud af ovnen og tilføj tofu-tern (stoppes ind hvor der er plads), og drys med pinjekerner, ost og lidt salt. Bages 5-10 min. mere. Drys med lidt groft salt inden servering

Bagetiderne bestemmes af hvor mør peberfrugten skal være, og hvor brun osten må være. Jeg vil foreslå en samlet bagetid på min. 15 og max. 25 min.

En forenklet version af retten er at skære al peberfrugten i mindre stykker og sprede det ud i et lille, olieret ovnfast fad, i ét, tæt lag – hvis det bliver spredt for meget ud, kan det blive for tørt.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: